Nettes fyldte rundstykker, dejlige til frokost, dejlige som lidt natmad ud på de små timer og i øvrigt dejlige når som helst.
Almindelig gammeldags rundstykker eller spanske rundstykker passer her. De fyldes med skinke eller hamburgerryg, finhakket løg og æggemasse.
Spises lune med brøndkarse eller salat.
Opskrift : Lotte Havemann
NETTES FYLDTE RUNDSTYKKER
4 spanske- eller almindelige rundstykker
smør
1 bundt purløg
ca. 150 g skinke eller hamburgerryg
1-2 spsk. finhakket løg
2 æg
salt
peber
Skær et låg af rundstykkerne og hul krummen ud. Smør rundstykkerne godt med smør. Det er nemmest at gøre det med fingrene. Drys purløg i rundstykkerne.
Hak skinke / hamburgerryg fint og bland det med hakket løg og sammenpisket æg samt peber og lidt salt. Fyld massen i rundstykkerne og læg låget på.
Sæt rundstykkerne i ovnen ved 200 grader til æggemassen er stiv, ca. 15-20minutter. Fjern låget de sidste 5 minutter.
Serveres lune med brøndkarse eller salat til.
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.