lørdag

KIRSEBÆR PÅ 3 MÅDER ANNO 1896

Midt i en kirsebærtid er disse 3 spændende opskrifter fra Fru Nimbs Syltebog 1896 værd at prøve.
Først kirsebær på flasker, så tørrede kirsebær og til sidst en kirsebærlikør. Det hele til at gemme hen til vinteren.

- Og så har jeg slet ikke nævnt, hvor morsomt det er, at frembringe noget fra de rigtig gamle dage.

Opskrifter : Fru Nimbs Syltebog 1896


kirsebær på flasker

kirsebær
vand

Skyllede bær kommes i flasker med vid hals og overhældes med kildevand (vand fra hanen). Flaskerne tilproppes og overbindes med ståltråd.
Flaskerne stilles i varmtvandsbadet (stor kedel eller gryde) og koges indtil frugten er sunket 1/3 i hver flaske.

tørrede kirsebær

kirsebær

kirsebær pilles og stilles et par dage i luft og sol for at få den første tørring. Derefter lægges de på tørreplader (ovnplader med bagepapir kan anvendes). Pladerne sættes i ovnen og står i ca. 4 timer ved 40 grader. Opbevares som anden tørret frugt.



kirsebærlikør

kirsebær
16 % sprit
sukkersirup

Kirsebærrene udstenes som til marmelade. Stenene knuses og de hele kerner pilles fra og kommes i en krukke sammen med bærrene. Herover hældes så meget 16 % sprit, at den står over bærrene.
Krukken tilbindes og henstilles i 3 uger. Derpå filtreres det hele gennem et geléklæde eller en glastragt med steriliseret vat. Der tilsættes da efter behag  til saften en sukkersirup og likøren hældes på flasker som proppes og lakkes.

De tiloversblevne bær kunne lægges lagvis med sukker i en krukke. Denne tilbindes.
Disse bær er rigtig gode i søde supper.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

mandag

MACEDOINE AF FRUGT

Årets helt store syltenummer er sylteglasset eller -krukken med sommerens høst af frugter, nedlagt i spiritus.
Der anvendes absolut frisk og ubeskadiget frugt, der ikke er overmoden.

Dejligere dessert findes næppe, når kulden banker på, for holdbarheden er meget lang på delikatessen, der for øvrigt serveres med kold flødeskum til.

- Og så er der en dejlig sidegevinst ved hele arrangementet, når man samler til macedoine, - saften af frugt macedoine afgiver en ypperlig likør.

Opskrift : Fru Nimbs Syltebog 1896


MACEDOINE AF FRUGT

modne frugter efter årstiden
stødt melis
Arrak Api Api (ren Arrak) (anden spiritus kan anvendes, som f.eks. vodka)

Efterhånden som årets frugter bliver modne, lægges de lagvis med stødt melis i et stort skoldet sylteglas eller en skoldet krukke. Der overhældes med spiritus, til frugten er dækket. Efter hver nedlægning bindes der til.
Hver gang en ny frugtsort er blevet moden, lægges den ned til det allerede nedlagte og frisk mere spiritus hældes over.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

torsdag

PÆRESIRUP

Nu hvor syltesæsonen er i gang, vil vi i den kommende tid kigge nærmere på nogle meget gamle og meget spændende sylteopskrifter, leveret for 120 år siden af fru Louise Nimb i Syltebog fra 1896.

Hvad med en pæresirup, kogt af beskadigede eller overmodne pærer. Den opbevares på flasker og benyttes i stedet for almindelig sirup eller i søde supper.

Til hundrede pund pærer beregnes 5 a 6 potter vand. ( 1 pot = 0,966 liter )

En meget stor gryde er nødvendig.

Opskrift : Fru Nimbs Syltebog 1896


PÆRESIRUP

100 pund (50 kg) overmodne er skadede pærer
5 - 6 liter vand

Pærerne vaskes og skæres i stykker. Koges i vandet til de er møre og falder fra hinanden. Mosen presses gennem en frugtpresse eller i mangel heraf  gnides den gennem en purésigte. Herefter lader man den løbe gennem geléklædet. Saften hældes i kedlen eller gryden og sættes over ilden. Under stadig omrøren koges den ind til en jævn sirup.

Lad siruppen blive kold, hæld den på skoldede flasker og bind den til.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

lørdag

GAMMELDAGS FRUGTKOLDSKÅL MED MAKRONER OG FLØDESKUM

Super dejligt i sommervarmen er denne gammeldags frugtkoldskål med makroner og flødeskum.
Vælg den frugt, familien holder mest af eller mix flere modne frugter sammen.

Servér koldskålen iskold med hele bærfrugter på, f.eks jordbær på rabarberkoldskål eller hindbær på ribskoldskål. Til sidst en god klat flødeskum og nogle små makroner.

Fremgangsmåden er afkogt saft, tilsat sukker og vand efter behag. Herefter irøres 3 blade opløst husblas i for hver liter saft.

Opskrift : Husholdning for Land og By


VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad