søndag

BRUNEDE RIS SOM VELSMAGENDE HVERDAGSMAD

Brunede ris, tilberedt med en god kødsuppe og løg, er velegnet som en nem og god hverdagsret, tilsat rester af kød og grøntsager, ristede svampe, tomater og lignende, hvad man nu har og skal have brugt.

Det er en ret, der godt kan gå hen og blive familiens yndlingsret.

En aldeles glimrende måde at få brugt nogle rester på, så opskriften, der er fra midt i 60erne, er faktisk højaktuel i vore dage, hvor vi gerne skulle blive lidt bedre til at få noget ud af vore rester. - Og her er ældre tiders kogebøger en uvurderlig hjælp til at opnå noget fornuftigt. De er fra en tid, hvor husmødrene satte en ære i, at få noget ud af alting, navnlig i efterkrigsårene, hvor alting var knapt. Rigtig  noget at lade sig inspirere af.

Opskrift : Else Andersen 1964

Det Kgl. Bibliotek

BRUNEDE RIS

50 g margarine
2 dl ris
1 dl hakkede løg
3 dl god kødsuppe

Margarinen opvarmes og når den er gyldenbrun, tilsættes ris og løg. Under bruningen må der hele tiden røres godt fra bunden, der benyttes ca. halv varme.
Når risene og løgene er brune, tilsættes suppen  og kogningen foregår som til løse ris.

Brunede ris kan blandes med rester af kød og grøntsager, med ristede svampe, tomater eller lignende.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.