søndag

HELSTEGT SKINKE

Nu, da efteråret er over os, skal vi have gang i de mere bastante retter, i hverdagen og når gæster spiser med.

En sådan bastant og dejlig gæste- eller weekendret er denne helstegte skinke med krydderurter og skysauce af hvidvin. Stegen blev lanceret for snart 35 år siden.

Stegen er stegt i ovnen og serveres med sprød svær, skysauce, hasselbalchkartofler og en skål grøn salat.

Opskrift : Else Algreen 1979

Rækker til 6-8 personer

Tidens Samling



HELSTEGT SKINKE

ca. 1 1/2 kg skinkesteg med svær, uden ben
vand
salt
peber
2 tsk. fint klippet løvstikke
2 tsk. fint klippet frisk basilikum eller 1 tsk. tørret
2 dl hvidvin eller bouillon

Rids sværen på skinken og læg stegen i et ovnfast fad eller i en lille bradepande med sværen nedad.
Hæld lidt vand ved og stil stegen i en forvarmet ovn ved 160 grader ca. 20 minutter.
Tag stegen ud. Vend den og gnid med salt og de fint klippede krydderurter.

Hæld hvidvin ved og sæt atter stegen i ovnen og steg den færdig. Ca. 1 1/2 time, afhængig af kødets tykkelse. Anvendes kødtermometer, skal det vise ca. 70 grader, når stegen er færdig.
Hæld skyen fra. Skru ovnvarmen op til 225 grader og sæt stegen nogle få minutter i ovnen, til sværen er sprød.

Tilsæt skyen en smule jævning til en skysauce.

Servér helstegt skinke, skåret i skiver med skysauce, hasselbalchkartofler og grøn salat.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.