Hvor mange er egentlig klar over, at simremad og øl passer fantastisk sammen ? Kombinationen er forrygende i smag og så bliver kødet så dejlig mørt, når det simrer i øl.
Til sådan en grydesimreret tager vi ikke de dyre udskæringer. Det er helt overflødigt og i denne ret er det også svineboven, der er solidt placeret i gryden.
Kødet på sådan et stykke bov folder sig ud til en smuk svane under stegningen og kan nemt stå mål med oksens dyre udskæringer, hvad angår smag og mørhed.
Opskrift : Else Algreen 1964
SVINEBOV MED ØL
1 - 1 1/2 kg svinebov
1 gulerod
1 porre
1/4 selleri eller 2 stilke blegselleri
1 bundt persille
1 spsk. salt
groft stødte hvide peberkorn
- allehåndekorn
1 flaske lyst hvidtøl - måske lidt vand
1 - 2 tsk. maizena
skal af 1/4 citron
2 - 3 tomater
Skrab kødet godt og skær sværen af. Læg den i bunden af en ikke for stor gryde med fedtsiden nedad.
Rens grønsagerne, bind dem sammen og læg dem oven på sværen.
Stød nogle korn af hvid peber og allehånde groft, bland dem med saltet og gnid kødet med denne blanding. Læg det derefter ned på flæskesværen ved siden af grønsagerne. Hæld øllet på og tilsæt, om nødvendigt lidt vand, så det når et godt stykke op om kødet.
Bring kødet langsomt i kog, skum omhyggeligt og småkog under låg, til det er mørt, ca. 1 1/2 time. Tag kødet op og hold det varmt.
Fjern svær og grønsager, jævn skyen med maizena og smag den til. Er der for meget sky, indkoges den lidt, før den jævnes.
Servér svinebov med øl rygende varm, kogt igennem og smagt godt til - kødet skåret i passende stykker, der lægges tilbage i sovsen.
Skold og flå tomaterne, skær dem itu og læg dem i gryden sammen med fine strimler af det gule fra citronskallen. Byd kogte kartofler til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.