onsdag

KARTOFFELSALAT MED PICKLES

Til varme dage hører let mad. Hertil er kold kartoffelsalat egnet, den passer til det meste, og så kan salaten reelt godt laves dagen før og sættes koldt til næste dag.

Inden sommeren sætter ind vil vi samle nogle helt forskellige ældre opskrifter på kold kartoffelsalat sammen. De er guld værd, når vi står midt i varmen.

Her en opskrift fra sidst i 60erne af Sigrid Fugl på kartoffelsalat med pickles. Den er ganske delikat.



KARTOFFELSALAT MED PICKLES

1/2 kg aspargeskartofler
100 g mayonnaise
1/2 bæger creme fraiche
100 g pickles
karry
salt
peber
fransk sennep
lidt purløg

Kartoflerne koges, pilles og afkøles. Mayonnaisen røres med creme fraiche og smages til med salt, peber, karry og fransk sennep.
Pickles hakkes groft med en kniv og tilsættes sammen med kartoflerne, der er skåret i skiver.

Hæld kartoffelsalaten i en pæn skål og pynt med lidt purløg.

Serveres med kød efter smag.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.