Af en rest rugbrød og en liter kærnemælk, fås den dejligste kærnemælksbrødsuppe, nøjagtig som den blev serveret som formad i gammel tid. Vi ofrer naturligvis rosiner eller korender på.
Det er vigtigt med piskningen undervejs i processen. da suppen ellers vil skille.
God til en kødløs vinterdag og skal vi flotte os lidt, serveres suppen med flødeskum til, men det er ikke nødvendigt.
Opskrift : Bodil Westergaard 1952
KÆRNEMÆLKSBRØDSUPPE
200 g rugbrød
3-4 dl vand
3-4 liter kærnemælk
ca. 75 g sukker
citronskal
50 g rosiner
Brødet skæres i store terninger og udblødes i vandet i ca. 12 timer. Det varmes op til kogepunktet, men ikke mere, for hvis det får lov at koge, vil brødet klistre og være vanskeligt, at få gennem sigten.
Brødet passeres gennem en sigte efter ovenstående, heri kommes tyndtskrællet citronskal i. det varmes op under kraftig piskning og kærnemælken kommes i, stadig under piskning, til det koger.
De udblødte rosiner eller korender gives et opkog i vand og kommes på suppen uden iblødsætningsvandet. Smages til med sukker.
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.