torsdag

FISKEFARS-PANDEKAGE OG FIN TOMATSAUCE

Er familien glad ved fisk er her en god fiskeret med en del år på bagen og så ser den oven i købet spændende ud, når den serveres.

Fiskefars-pandekage med kartofler og fin tomatsauce af tomat, fløde og farin. Saucen serveres med persille og hele peberkorn.

Denne tomatsauce er værd at prøve, da den også går til andre ting.

Opskrift : Ruth Gunnarsen 1957



FISKEFARS-TOMATPANDEKAGE MED KARTOFLER OG FIN TOMATSAUCE

250 g fiskefars
250 g finthakket grisekød
1-2 æg
1 dl mælk
1 1/2 tsk. salt
1/4 tsk. peber 
50 g margarine

fin tomatsauce

30 g margarine
1 stort hakket løg
3 spsk. mel
2 dl tomatsaft
2 dl fløde
1 dusk persille
2 hele peberkorn
1 tsk. salt
1 tsk. mørkt farin

Kød- og fiskefars røres sammen med æg, mælk og krydderier til en god fars. 

Margarinen bruser op på panden, heri steges farsen i en stor pandekage, der vendes efter halvdelen af tiden. 

Til saucen hakkes løget, der gyldnes i margarinen. Bages op med mel og væskerne til en jævn sauce. Persille og peberkorn koger i saucen i 3 minutter, tages op og saucen smages til.

Server fiskefars-pandekagen med fin tomatsauce og kartofler. Rødbedesalat er god hertil.

VELBEKOMME




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.