Der er anvendt små sylteagurker og drueagurker, der meget snart vil byde sig til i butikkerne.
Godt brød er et must til begge retterne.
Opskrift : Examineret husholdningslærerinde Anna Rønnow 1952
STEGTE AGURKER
drueagurker eller små salatagurker
fedtstof til stegning
salt
peber
revet ost
Til stegte agurker skæres agurkerne i aflange stykker. De steges lysebrune på panden, saltes, pebres og drysses med revet ost. Osten er vigtig, idet den er uundværlig sammen med smagen af varme agurker.
FYLDTE AGURKER
drueagurker
hakket skinke
hakket champignons
revet ost
franskbrødskrumme
salt
peber
så meget tomatpuré, at farsen holder sammen
lidt fløde eller margarine til fadet
Drueagurker flækkes på langs, udhules og fyldes med hakket skinke, hakket champignons, revet ost, franskbrødskrumme, salt og peber og så meget tomatpuré, at farsen holder sammen.
Kom lidt fløde eller margarine i bunden af et ildfast fad, stil de fyldte agurkedele deri og steg dem møre i ovnen. Det tager ca. 3 kvarter.
Server de enkle agurkeretter med godt brød til.
VELBEKOMME
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.