Denne ualmindelig dejlige sorbet af skovhindbær eller hvis det er svært at skaffe, almindelige hindbær, præsenterede Axel Strøbye og fru Hanne for godt 30 år siden i Alt om Mad.
Sorbeten var afslutningen på en dejlig menu, bestående af kold laks med sauce verte, grillet culotte-steg, ostetallerken og altså som dessert sorbet af skovhindbær.
Hvis skovhindbær er utilgængelige, bruges almindelige hindbær, som dog ikke har helt samme smag.
Rækker til 8 personer
Opskrift : Axel Strøbye 1983
SORBET AF SKOVHINDBÆR
sukkersirup
600 g sukker
1/2 liter vand
saften af 1 citron
1/2 liter blendede skovhindbær
Kog en sukkersirup af sukker, vand og citronsaft. Afkøl lagen og bland den sammen med de blendede hindbær. Massen passeres gennem en sigte, så kernerne tages fra.
Isen fryses enten i ismaskine eller i en form, der sættes i fryseren. Rør isen igennem af og til, så undgås, at den krystalliserer.
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.