lørdag

OSTEPANDEKAGER

Ostepandekager, pandekager fyldt med lækker ostesauce og til sidst gratineret i ovnen med parmesanost. Utrolig lækkert, evt. med en kold hvidvin til.

Portionen giver 6-8 pandekager. Det rækker til 4 personer.

Til ostesaucen kan anvendes emmentaler eller danbo, hvad man nu har og holder mest af.

Retten serveres direkte fra ovnen i det ovnfaste fad.

Opskrift : Else Algreen 1978





OSTEPANDEKAGER

pandekagedej

1 1/2 dl mel
1/4 tsk. salt
2 dl letmælk
1 æg
30 g smør eller margarine

ostesauce

20 g smør eller margarine
3 spsk. mel
3 dl letmælk
100 g emmentaler eller danbo
salt
hvid peber
2 spsk. reven parmesanost

Til pandekagedejen røres mel og salt til en jævning med mælk og æg.
Pandekagerne bages i fedtstof på panden.

Til ostesaucen smeltes fedtstoffet i gryden, melet røres i og der spædes med mælken af flere gange, medens der bages godt igennem hver gang. Tilsæt den revne ost, lad den smelte i saucen, der skal være glat. Smag til med salt og hvid peber.

Fordel ostesaucen på pandekagerne, fold dem sammen og læg dem i et smurt ovnfast fad. Drys parmesanosten over.

Sæt fadet i ovnen ved 225 grader i ca. 10 minutter.

Servér de varme pandekager fra ovnen, gerne med et glas koldt hvidvin til.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.