søndag

EN POSE BANANER TIL 5 KRONER O.S.V.

ÓHelt ekstraordinært, en pose med10 bananer, der på grund af datoen er nedsat til 5 kroner. Her er ingen undskyldning for ikke at lave mad med bananer i dag.


- Og der er nok at vælge imellem. Hovedret, mellemret, dessert, bagværk, som dejligt tilbehør eller blot spise en banan som den er.

For at nævne i flæng, tidligere forslag til gammeldags mad med banan som søtunger med bananer, bananruller med bacon, gratinerede bananer, banan chantilly, banana- pudding, banan nøddekage, banan citron lagkage og rimeligvis en del, der ikke er dukket op i hukommelsen.

Faktisk ser jeg de gamle husmoderdyder med at spare på husholdningspengene og få noget ud af tingene, som en dyd. Thi klods op ad bananerne stod 9 bakker jordbær og hilste mig. Jordbærrene var sat ned til 5 kroner og et eftersyn viste, at de såmænd var lige så ordentlige som de bakker,  ekspedienten var ved at sætte op. - Der skulle vist bare gøres plads til de nyeste.

JEG GÅR IKKE IND FOR MADSPILD


Nu skal der koges jordbærsyltetøj til vinteren.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.