Hvad bananer dog ikke kan anvendes til i spændende mad, - det er ikke værd at tale om. Forbavsende mange ældre retter, om det er hovedretter eller desserter, indeholder bananer. - Og bananer er virkelig pikante, når de sættes sammen med de rette ting.
Som her, i denne gamle ret med sennepssmurte skinkeskiver, rullet om en banan. Hertil en god ostesauce og franskbrød til. Det er virkelig et dejligt måltid for store og for små.
Opskrift : Ruth Gunnarsen 1957
SKINKE-BANANRULLER MED OSTESAUCE
4 skiver skinke
4 tsk. sennep
4 bananer
20 g margarine
2 spsk. mel
2 1/2 dl mælk
2 dl revet ost
Riv osten eller kød en færdigrevet og lav så en afbagning til saucen af margarine, mel og mælk. Kom den revne ost i saucen.
Skinkeskiverne smøres med en god sennep og en pillet banan rulles ind i hver skinkeskive.
Rullerne lægges i et smurt, ovnfast fad og overhældes med ostesaucen. Mere revet ost drysses på.
Fadet sættes i en opvarmet ovn ved 200 grader og varmes igennem i ca. 15 minutter.
Servér skinke-bananruller med ostesauce, direkte fra det varme fad med franskbrødsskiver til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.