onsdag

BLOMMEFROMAGE FRA RICHTERS GÆSTGIVERGÅRD I KØGE

En flot, gammeldags blommefromage med makroner og Peter Heering likør fra Richters Gæstgivergård i Køge.

Fromagen kan serveres i en glasskål, eller i 4 portionsglas, hvad der passer til situationen. Pyntes med blommer, knuste makroner, citronmelisse og lidt flødeskum.
Simpelthen er rigtig gammeldags og velsmagende mormordessert.

Kilde : Richters Gæstgivergård Køge



BLOMMEFROMAGE MED MAKRONER OG LIKØR

3 æggeblommer
70 g sukker
3 1/2 dl piskefløde
1 1/2 dl blommepuré
8 blade husblas
2 cl Peter Heering likør
4 makroner

pynt

blommer, knuste makroner, citronmelisse og flødeskum

Til blommepuréen koges victoriablommer eller lignende møre i lidt vand og sukker under låg. De møre blommer puréres.

Husblasen sættes i blød i koldt vand 10 minutter. Æg, sukker og blommepuré blandes sammen i en gryde og piskes over svag varme til det tykner. Må ikke koge.

Vrid husblasen og smelt den i den varme æggemasse. Køl cremen af. Knus makronerne og hæld Peter Heering likør over.
Fløden piskes let og vendes i sammen med de knuste makroner.

Fordel cremen i 4 portionsforme eller i en glasskål og stil desserten koldt i et par timer.

Ved servering lægges lidt knust makron på tallerkener eller fad, før fromagen vendes ud over.
Pynt med flødeskum, blomme og citronmelisse.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.