søndag

KALVEBOV STEGT MED PERSILLE

Ofte har slagterafdelingen et godt tilbud på okse- eller kalvebov til en god grydestegt steg. Det betaler sig at slå til og gøre som vi gjort i årtier, tilberede en skøn, gammeldags grydesteg. -  Og bevares, - en dejlig sauce, der bliver. Her i huset spiser vi hvide kartofler og asier til, som vi altid har gjort.

En variant, ganske vist kun en smule, er kalvebov stegt med persille. Ud over persille, er der rosmarin til krydring.

Om man nu skal vælge den ene eller den anden variant, af gammeldags grydesteg, er smag og behag. I hvert fald er her opskriften på kalvebov stegt med persille, i gamle dage, - en rigtig søndagsret.

Portionen rækker til 4 personer

Opskrift : Dansk fedekalv



KALVEBOV STEGT MED PERSILLE

750 - 800 g kalvebov
persille
rosmarin
salt
peber
smør eller margarine til stegning
vand eller bouillon
lidt fløde

Kødet spækkes godt med persille, drysses med salt, peber og rosmarin.
Brun kødet på alle sider i gryden og hæld vand eller bouillon ved, så det står lidt op. Steg under låg i ca. 2 timer, til kødet er mørt.

Tag kødet op og jævn skyen med lidt meljævning og tilsæt lidt fløde. Smag saucen til.

Servér kalvebov stegt med persille med hvide kartofler og sauce samt en skål grøn salat.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.