torsdag

MANDELSCHNITZLER

Schnitzler af enten kalve eller skinkekød kan varieres i det uendelige. Til daglig er schnitzler af svinekød rigelig godt og såmænd også som weekendmad til familien, hvorimod gæstemad vinder ved at anvende kalvekød.

Mandelpanerede schnitzler, en dejlig ret fra midtfirserne gyldent steges på en pande og serveres med tynde, grønne bønner (haricots verts) eller letdampet broccoli.

Ved tilberedning af schnitzler gælder det om, aldrig at lade dem ligge ret længe, efter de er paneret. Raspen når at blive fugtig af kødet og det færdige resultat svækkes derved noget, så schnitzlerne ikke bliver sprøde og lækre som de skal være.

Opskrift : Vivi Berendt



MANDELSCHNITZLER

4 skinkeschnitzler
lidt mel
1 æg
ca. 50 g fin rasp
35 - 40 g mandelflager
salt
friskkværnet sort peber

50 g smør til stegning

Læg schnitzlerne mellem to stykker pergamentpapir eller plastfolie og bank dem ganske tyndt ud.
Drys schnitzlerne med lidt mel på begge sider og ryst overflødigt mel af.
Pisk ægget sammen og vend schnitzlerne heri. Bland rasp og mandelflager, krydr med salt og peber og vend kødet grundigt i denne blanding. Tryk blandingen godt fast mod kødet.
Hvis mandelflagerne er meget store. bør de hakkes let, inden de blandes med raspen.

Lad smørret gyldne på en pande og steg schnitzlerne gyldenbrune på begge sider. De skal kun have 1½ - 2 minutter på hver side. Kun til de er blevet brune.

Servér de dejlige mandelschnitzler med tynde, grønne bønner eller let dampet broccoli og lidt smeltet smør evt.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.