onsdag

RUSSISK PANDEKAGE MED ÆBLEMOS

Hüttemeiers opskrift på russisk pandekage med æblemos er da fuldstændig forrygende, når vi i den kommende tid hygger os med hinanden inden døre omkring alle julens forberedelser.

Russisk pandekage består af to lag, hvor imellem æblemosen anbringes. herover sigtes flormelis. Hver pandekage vendes, som en gammeldags æggekage, på et låg.

Æblerne skal gerne kunne koge ud og spar endelig ikke på vaniljen. Den er rigtig god sammen med flormelis og æbler. - Og så dufter det dejligt.

OPSKRIFT : Kirsten Hüttemeier 1963



RUSSISK PANDEKAGE MED ÆBLEMOS

dej

100 g smør eller margarine
100 g mel
2 1/2 dl mælk
evt. lidt hakkede mandler
1 spsk. sukker
revet skal af 1 citron
3 æg

smør eller margarine til stegning

fyld

3 - 4 æbler
lidt vand
vanilje
sukker efter behag

pynt

florsukker

Fedtstof og mælk bringes i kog, hvorefter melet røres i og dejen er færdig. Sukker, citronskal og evt. smuttede hakkede mandler blandes i. Æggeblommerne røres i og når dejen er gennemkold, de stiftpiskede æggehvider. Dejen deles i to dele.

Fedtstoffet smeltes på panden, heri bager det første lag dej. Som en gammeldags æggekage, vendes den på et låg, og når pandekagen er bagt på begge sider, skubbes den over på et fad.
Nyt fedtstof kommes på panden, og resten af dejen bages heri på samme måde.

Inden dette pandekagelag lægges på, hældes æblemos ud på den første pandekage. Florsukker sigtes over inden pandekagen kan serveres.

Til æblemosen koges 4 - 5 skrællede æbler med lidt vand og vanilje. Smages til med sukker.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.