tirsdag

SPAGHETTI-GRATIN

Restemad så dejligt, at man næsten kan ærgre sig over, at der ikke er flere rester tilovers, - hvordan lyder det ?

Det kan være rester af kød fra søndagsstegen eller som her, en rest kødsovs eller millionbøf. Sammen med spinat og kogt spaghetti eller makaroni, lidt løg og en lækker gratinsovs, udgør ingredienserne her en super lækker spaghetti-gratin, som familien kan samles om ved aftensmaden.

Denne dejlige spaghetti-ret kan nemt gå hen og blive familiens yndlingsret. Lav derfor rigeligt, næste gang, der laves kødsovs eller millionbøf. Så er der noget at glæde sig til næste dag.

Opskrift : Alt om Mad 1978

 

SPAGHETTI-GRATIN

3 dl kogt spaghetti eller makaroni
3-4 dl kødsovs eller millionbøf
400 g frisk spinat eller 250 g frossen
1 løg
25 g smør eller margarine
1/2 tsk. revet muskatnød
salt
peber

gratinsovs

15 g smør eller margarine ca. 1 spsk.
1 spsk. mel
2 1/2 dl mælk
salt
50 g revet ost
1 æggeblomme

til gratinering

3 spsk. reven ost

Nip den friske spinat fri for rod, grove stilke og eventuelt friske blade. Skyl den i flere hold koldt vand og lad den dryppe af. Pil løget og hak det fint.
Smelt fedtstoffet i en gryde, lad det hakkede løg snurre heri uden at tage farve. Tilsæt spinaten og lad den snurre 3-4 minutter. Frossen spinat skal tøse i fedtstoffet. Det varer 10-15 minutter. Krydr med salt, peber og revet muskat.

Tænd for ovnen på 225 grader. 

Smelt fedtstoffet til gratinsovsen, rør melet i og spæd med mælken under omrøring. Lad sovsen koge svagt et par minutter. Smag til med salt og bland den revne ost i. Tag gryden fra varmen og rør æggeblommen i.

Læg halvdelen af den kogte spaghetti i bunden af et smurt, ovnfast fad. Kom spinaten, kødsovsen og den resterende spaghetti over. Hæld gratinsovsen over og drys med reven ost.

Sæt gratinen i ovnen ca. 15 minutter, til den har fået en gylden farve.

VELBEKOMME


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.