fredag

SKIPPERKÅL A LA MADAM MANGOR

Vi blev ikke færdig med Madam Mangor og hendes kogebog Nem Mad. Her giver hun giver anvisninger på nem og billig mad, baseret på datidens små husholdninger.
Madam Mangors opskrifter skulle selv den mest uøvede kunne anvende, selv de sværeste opgaver. Fruen forstod virkelig at lære fra sig og det var hendes håb at flere ville være i stand til selv, at fremstille et måltid mad til en rimelig penge.

Skipperkål er faktisk en dejlig vinterlig gryderet af magert svinekød og hvidkål. Retten simrer i gryden til den er mør eller den gøres helt klar i gryden eller sættes i høkasse i 4 timer.

Teksten er den originale fra Mangors opskriftsbog. Morsomme vendinger, der er en del af fornøjelsen ved at bruge en gammel kogebog.

Fruen slutter opskriften af med denne kommentar : Dette er så dejligt, at jeg frygter, alt spises på én gang. Vi må huske på, at kogebogen er for enlige og små hjem. Derfor er denne ret angivet til at række til 3 gange for en enlig. Den passer nogenlunde til 4 personer.

Opskrift : Madam Mangor



SKIPPERKÅL A LA MADAM MANGOR

625 g (1 1/34 pd) omtrent magert svinekød
1 spsk. smør, margarine, palmin eller fedt
salt
1 mellemstort hvidkålshoved
1 kaffekop vand

Omtrent magert svinekød skæres i tommestore stykker, der brunes godt i gryden i fedtstoffet. Salt strøs på, det letter bruningen. Så optages kødet, et mellemstort hvidkålshoved, skåret i fine strimler, brunes derefter i smørret. Kødet lægges så i, en kaffekop vand hældes på bunden.
Retten småkoger under låg en times tid, til kål og kød er mørt. Kålen giver selv væde.

Tilberedning i høkasse 4 timer.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.