søndag

STUVNING AF SMØRKOGTE GRØNSAGER

Smørkogte, stuvede grønsager er en lækker spise, serveret med eller uden kød til. Her er valgt en smørbolle til at jævne retten.

Langt de fleste grønsager kan stuves. Særlig egnede er blomkål, broccoli, gulerødder, porrer, kål og ærter.

En mængde kød passer godt til stuvede grønsager.

Portionen rækker til 4 personer.

Opskrift : Else Algreen 1964


STUVNING AF SMØRKOGTE GRØNSAGER

1/2 - 3/4 kg grønsager
vand
smør
salt

smørbolle

1 spsk. mel
30 g smør eller margarine
1/4 liter mælk eller fløde
salt
muskatnød eller peber



Det er vigtigt at sikre sig, de valgte grønsager bliver møre på en gang og derfor er parteret i passende stykker med det for øje.

Skær grønsager, der klæder hinanden itu i passende stykker, så grønsagerne bliver møre på en gang. Kog dem sammen i en gryde med meget lidt vand og tilsæt herefter en smørbolle af fedtstof og mel, rørt sammen. Smørbollen fordeles mellem de kogte grønsager i gryden. Lad det stå ved svagt blus, til smørbollen er opløst. Spæd så med varm mælk eller fløde, til konsistensen passer. Stuvningen skal lige netop koge igennem. Smag til med salt og muskatnød eller peber.

Servér stuvningen rygende varm, evt. med et drys persille, med eller uden kød til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.