tirsdag

FROKOSTMØRBRAD

Mørbrad går vi aldrig fejl af. Til hverdag og fest, - som gæstemiddag eller som en varm frokostret, der er mange muligheder for at lave noget godt.

For 50 år siden, var mørbrad en luksusspise, der ikke stod på menuen i ret mange hjem. Sådan er det ikke mere. Om ikke billig mad, så dog noget, der er til at betale.
Mørbrad er ganske ofte på tilbud. Er der mere end 1 mørbrad i pakken, lader de andre sig nemt fryse ned.

Her en lækker frokostret fra sidst i 60'erne. En øl eller et glas hvidvin fremmer fornøjelsen.

Opskrift : Sigrid Fugl


FROKOSTMØRBRAD

2 stk. svinemørbrad
mel
150 g smør
salt
peber
2 dl hakket løg
2 dl spansk peber
1/4 kg champignons
1 dåse flåede tomater

Mørbraden befris for sener, ridses på langs ( ikke for dybt ), bankes let ud og vendes i mel.
Steger på panden i ca. 5 minutter på hver side. Krydr med salt og peber og læg kødet op på et varmt fad.

Svits nu løg og peberfrugten, der er skåret i terninger, i stegesmørret og tilsæt champignons og de flåede tomer, uden saft.

Varm det hele igennem, smag til med salt og peber og læg fyldet op mørbraderne på fadet. Drys til sidst med hakket persille.

Server mørbradretten med godt brød til.

VELBEKOMME


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.