Æblepandekage med sukker og kanel, serveret med tyttebærsyltetøj, er en ualmindelig dejlig dessert, når familien er samlet i weekenden eller når familien holder lørdagshygge.
Desserten er så nem at lave, at store børn sagtens kan være med eller selv overtage fremstillingen af.
Vælg et godt mellemstort æble med en fin skræl.
Opskrift : Ellis Tardini 1968
ÆBLEPANDEKAGE
dej
4 æg
125 g mel
6 dl mælk
1 spsk. kanel
3 spsk. sukker
3-4 mellemstore æbler
1 spsk. smør
Pisk æggene sammen, tilsæt mel og mælk og pisk det hele godt sammen (gerne i blender).
Udstik kernehusene af æblerne og skær dem i ringe. Drys dem med sukker og kanel.
Hæld pandekagedejen på en ret høj pande eller i et ildfast fad, hvori smørret er smeltet og læg æblerne i dejen.
Bag pandekagen i ovnen ved stærk varme (225 grader) i ca. 1/2 time til den er gennembagt.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.