Påsken er gået på hæld, hverdagen melder sig og hvad skal vi have at spise i dag.
Svinekoteletter i en eller anden variant, kan vi jo altid kaste os over, - der findes utallige varianter af svinekoteletter i de gamle opskrifter fra 50erne og 60erne, som disse velsmagende karrypanerede svinekoteletter, serveret med tomat- løgblanding og løse ris. I stedet for ris er spaghetti et godt bud som ledsager til koteletterne.
Opskrift : Else Algreen 1964
KARRYPANEREDE SVINEKOTELLETTER
4-5 svinekoteletter
panering
2 spsk. mel
1 dl fløde eller mælk
1 dl sigtet rasp
1 tsk. karry
salt
hvid peber
25-40 g smør eller margarine
2 løg
2 store tomater
1 tsk. karry
salt
Afpuds koteletterne og lav et par små snit i spækkanten og bank dem let.
Rør fløde og mel sammen og bland raspen med salt, peber og karry.
Vend koteletterne i meljævningen, derefter i raspen og lad dem ligge og stivne lidt.
Steg dem i smør eller margarine på panden i ikke for stærk varme og læg dem op på et varmt serveringsfad.
Pil løgene og snit dem fint. Skold og flå tomaterne og skær dem i tykke skiver. Svits karry og løgskiver i stegefedtet, læg tomaterne heri og lad dem mørne. Smag til med salt og læg tomatblandingen over koteletterne.
Servér de dejlige karrypanerede svinekoteletter med spaghetti eller løse ris og en skål grøn salat til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.