Fransk salat med mayonnaise, syltet rødbede, æbler, kød, ærter, asie eller agurk, er en dejlig og mættende salat til søndagsfrokosten, serveret med groft brød eller ristet rugbrød til.
Salaten anrettes smukt på et fad, pyntet med ærter, karse og agurkeryttere.
Der er anvendt en rest kold steg. Anden kødrest kan også bruges.
Opskrift : Ellen Holme
FRANSK SALAT
150 g mayonnaise
1-2 skiver syltet rødbede
2 store æbler
100 g steg
125 g ærter fra dåse eller frosne ærter
3 spsk. fint skåret asie eller agurk
1 tsk. sennep
sukker
salt
Mayonnaisen tilsættes en lille smule fint hakket rødbede, til den er ganske lys rød.
Æblerne skrælles og skæres i ganske små stykker, stegen ligeledes.
Æbler, steg, ærter, agurk eller asie vendes i mayonnaisen.
Salaten smages til med sennep, sukker og lidt salt.
Anret salaten på et fad og pynt den med ærter, karse og agurkeryttere. Servér groft brød eller ristet rugbrød til.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.