Stuvede bønner hører også til det traditionelle mormorkøkken. Men hvorfor ikke finde en spændende alternativ bønneopskrift frem fra gemmerne med bønner og røget flæsk eller skinke.
Schweizerkogte bønner er en velsmagende hverdagsret fra 60erne med smag af hvidløg. Hurtig og nem at fremstille og så kan den godt gå hen og blive en af familiens yndlingsretter.
Opskrift : Else Algreen 1964
SCHWEIZERKOGTE BØNNER
1/2 - 3/4 kg grønne bønner
1 løg
1 - 2 fed hvidløg
25 g smør eller margarine
2 dl vand
1 tsk. salt
røget flæsk eller skinke
Rib bønnerne. Hak løget og riv hvidløget. Kog fedtstof, vand og salt sammen, læg bønnerne i og drys de to slags løg over.
Kog bønnerne sagte under tæt låg 18 - 20 minutter. Kan nu serveres med koldt flæsk eller skinke til.
Eller skær røget flæsk i små terninger, læg dem oven på bønnerne og lad dem koge med. Hvis der anvendes skinke, skal denne først lægges på bønnerne mod slutningen af kogningen.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.