Nemt er det at tilberede en dejlig bayonneskinke og så er den både drøj og rimelig i pris, faktisk så rimelig, at den nemt kan gøre det ud for et hverdagsmåltid, men også et dejligt gæstemåltid.
Såvel røget- samt saltet skinke kan bruges, det afhænger blot af de, der skal spise skinken.
Opskrift : Else Overgaard Andersen 1945
BAYONNESKINKE, STEGT
1 1/2 kg bayonneskinke
1 citron
3 dl rødvin (billig)
1 dl vand
2 gulerødder
1 stort løg
1 laurbærblad
3 peberkorn
1 tsk. kulør
2 spsk. rasp
2 spsk. puddersukker
Man ridser eller skræller forsigtigt sværen af en letsaltet eller letrøget skinke. Den dryppes med citronsaft og sættes i en varm ovn. Kogende vand og rødvin hældes ved og de ituskårne grønsager samt krydderier steges med. Skinken dryppes hyppigt under stegningen. Steger ved jævn varme i ca. 2 timer. Om nødvendigt dryppes med mere væde under stegningen.
Når skinken er færdig, hældes skyen fra (er sværen blevet på, er det nu, den skal af).
Strøs med rasp og puddersukker og sættes i en hed ovn. Efter 15-20 minutter skulle der gerne være dannet en karamelagtig skorpe. Skinken er så færdig.
Si skyen, skum den for fedt og brug den til en rødvinssauce.
Servér skinken med hvide kartofler, kogte grønsager og skysauce.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.