Grøn bøf er helt bogstavelig grøn, idet tynde okseskiver er vendt i hakket persille og purløg samt lidt timian.
Retten er hurtig tilberedt, da bøfferne kun skal stege ca. 1 1/2 minut på hver side.
De dejlige bøffer serveres med brunet smør eller sky, kogte grønsager og kartofler.
Det er brugt oksefilet, så nogen hverdagsret er det i hvert fald ikke.
Opskrift : Else Overgaard Andersen 1945
GRØN BØF
1 kg oksefilet, inderlår eller mørbrad
persille
purløg
timian
salt
peber
100 g smør eller margarine
Kødet udskæres i meget tynde skiver, der drysses med salt og peber og vendes i den hakkede persille og purløg, tilsat lidt hakket timian.
Steges i brunet smør, ca. 1 1/2 minut på hver side og serveres med brunet smør eller sky, grønsager og kartofler. Panden afkoges.
VI BAGER GAMMELDAGS
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.