Spise Med Mormor er en blog tiltænkt især unge og andre med interesse for god, gammeldags mad og som gerne vil inspireres af ældre generationers madlavning.Nye,gamle retter som eksempler på gammeldags mad,samt egnsretter dukker til stadighed op her på Spise Med Mormor. Hist og pist krydret med anekdoter fra min barndom i 50 erne. Følg med i gammeldags mormormad her på bloggen,Spise Med Mormor.
torsdag
GRÆSKARTÆRTE
dej
180 g mel (3dl)
100 g smør
3 spsk. vand
3/4-1 kg græskar
1/2 dl vand
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. sukker
fyld
75 g brun farin (1 1/4 dl)
2 æg
2 1/2 dl mælk
2 1/2 dl piskefløde
1/2 tsk. stødt ingefær
1 tsk.mstødt kanel
salt
1/2 dl cognac
Kom melet i en skål, skær det kolde, ikke hårde smør i stykker og smuldr smør og mel sammen med fingrene. Tilsæt koldt vand og saml dejen hurtigt. Sættes tildækket i køleskab 1/2 time.
Del græskarret og fjern kernerne. Skræl det med en kartoffelskræller. Skær frugtkødet i tern og kog dem i en gryde ca. 40 minutter til de er helt møre, sammen med vand, salt og sukker.
Blend det kogte græskarkød eller passér det gennem en sigte. Køl mosen helt af og bland så de øvrige ingredienser til fyldet i. Rør det hele godt sammen.
Tænd ovnen ved 175 grader. Rul dejen ud og beklæd en smurt tærteform med den. Dejen skal gå 3-4 cm op ad siderne. Fordel fyldet i formen og bag tærten i ca. 50 minutter. Græskartærten skal føles fast og være gylden på toppen. Der må ikke hænge noget ved en strikkepind.
Græskartærte serveres kold eller lun med flødeskum eller creme fraiche, evt. tilsat lidt kanel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.