søndag

ROSINBØF

Vi bevæger os i retning af Paul Erik Christiansen, der først i 60erne gav en hjælpende hånd med madlavningen til datidens enlige, studerende og andre, med hang til pølsevogne eller rå havregryn med mælk.

P.E. Christiansen havde sans for dristige sammensætninger i maden og så var han absolut ikke bange for lidt nyt og spændende.

Et virkeligt talent, når det gjaldt om, at finde ingredienser, der havde det godt med hinanden smagsmæssigt.

Det eneste, der måske vil volde nogle vanskeligheder, er den manglende mængdeangivelse. Her må man improvisere, hvor mange der skal være til, hvor meget de spiser og et passende indbyrdes forhold.

Her rosinbøf, serveret med løse ris eller spaghetti samt smørsauce eller karrysauce. En skøn appelsinsalat med mandler vil være perfekt hertil.

Opskrift : Paul Erik Christiansen

Statshospitalet Middelfart

ROSINBØF

hakket kalvekød
rosiner
salt
peber
æggehvide
rasp
smør eller margarine til stegning

Det hakkede kød blandes med rosiner, salt og peber. Kødet formes til bøffer, der vendes i sammenpisket æggehvide og rasp. Steges på panden i smør eller margarine.

Servér rosinbøfferne med løse ris eller spaghetti samt smørsauce eller karrysauce. Hertil en frisk appelsinsalat med lidt hakkede mandler.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.