torsdag

SMÅLANDSK OSTEKAGE

I dag gør vi en undtagelse, vender blikket mod Sverige og bager smålandsk ostekage, som Emils mor fra Lønneberg, bagte de ostekager til jul alle fattiglemmerne fik så velfortjent fornøjelse af.

Det er lækre sager, sådan en smålandsk ostekage, bagt af ostemasse, overhældt med æggemasse, tilsat piskefløde og hakkede mandler.

Der anvendes en gryde, der kan rumme 2 1/2 liter mælk. Lidt i retning af fremstillelse af rygeost.

Kagen spises lun eller kold med frugtkompot eller frossen frugt og flødeskum til. - Og så behøver det slet ikke være jul, for at spise ostekage. Den kan nydes året rundt.

Opskrift : Birgitta Frantzen 1968


SMÅLANDSK OSTEKAGE

2 1/2 liter mælk
2 1/2 spsk. mel
1/2 spsk. osteløbe ( fås på apoteket)
2 1/2 dl piskefløde
2 æg
1 1/2 spsk. sukker
20 mandler

Rør melet ud i et par spsk. mælk og lun resten af mælken. Pisk jævningen i mælken og kom osteløben i. Rør i massen, til mælken begynder at skille. Læg låget på og lad blandingen stå, så ostemassen skiller helt fra. Hæld den op i en fin sigte. Læg skiver af ostemassen i et smurt ovnfast fad. Pisk æggene sammen og bland dem med sukker, fløde og hakkede mandler. Hæld æggemassen over osten i fadet.

Kagen bages ved 200 grader i ca. 50 minutter, til den er gylden og stivnet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.