tirsdag

SVINESCHNITZEL I RØDVINSSKY

Svineschnitzel i rødvinssky, en helt vidunderlig smagsoplevelse af en ganske almindelig skive fersk skinke.

Skinkeschnitzler er ikke dyrt kød, men kærligt behandlet, et helt luksus måltid.
I vore dage købes skinkekød til schnitzler færdig udskåret til panden, uden at vi som husmødrene tidligere først måtte hen og skrabe kødet og finpudse det.

Egentlig hverdagsmad såvel som weekend-mad. Serveret med et godt glas rødvin til hæves retten betydeligt.

Opskrift : Else Algreen 1964


SVINESCHNITZEL I RØDVINSSKY

4-5 store skiver fersk skinke
1 fed hvidløg
salt
hvid peber
4-5 spsk. olie
4-5 spsk. hakket persille
1-2 dl rødvin

Skrab kødet, fjern sværen og skær overflødigt fedt bort. Gnid kødskiverne med det overskårne hvidløg på begge sider og derefter med salt og peber.
Vend skiverne først i olie, derefter i hakket persille og lad dem ligge ovenpå hinanden lidt. Steg dem hastigt i en tør, hed stegepande og læg dem i en serveringsgryde med låg. Hæld rødvinen over og lad kødet småkoge under låg ved svag varme 15-20 minutter, til det er godt mørt.

Eventuelt kan skysovsen jævnes med lidt maizena. Smages godt til.

Servér svineschnitzel i rødvinssky med løse ris eller kogte kartofler til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.