Om et øjeblik er det pinse og det er i sidste øjeblik at beslutte, hvad der skal på bordet i pindedagene.
Kylling går vi aldrig fejl af, stegt i gryden og serveret med agurkesalat, rabarberkompot og nye kartofler til. Det er virkelig traditionel, gammeldags pinsemad, som mormor har lavet den.
Måske skulle nogen få lyst til en skøn variant, som denne kylling i svampesauce med vin. Et meget lækkert pinsemåltid.
Køb ikke de mishandlede billige kyllinger i butikkerne, men find en god kylling på landet eller gå f.eks. i Fakta. Her har man fået de dejligste frilandskyllinger, anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. De er vokset naturligt op, har gået i små flokke, til de har fået den rette størrelse, uden brug af væksthormon og anden tilsætning. - Og så smager disse kyllinger meget bedre, end de papkyllinger, der ellers fås.
Opskrift : Mona Giersing 1982
KYLLING I SVAMPESAUCE
2 spsk. olie
50 g smør
2 friske kyllinger
250 g frosne, små løg
4 spsk. hvedemel
3/4 flaske tør rosévin
3 dl hønsebouillon fra terning
salt
peber
bouquet garni
125 g champignon eller andre friskplukkede svampe
4 æggeæggeblommer
4 spsk. piskefløde
esdragonblade
Del kyllingerne i portionsstykker. Varm olien og smørret i en stor stegegryde. Brun kyllingestykkerne på alle sider og tag dem op.
Hæld løgene i fedtstoffet og brun dem. Kom de rensede, skiveskårne champignon i og brun dem. Drys melet i og rør om. Spæd med vin og bouillon. Drys med salt og peber, tilsæt bouquet garni. Læg kyllingerne tilbage i gryden og lad det simre i 40 minutter.
Pisk æggeblommer og piskefløde sammen. Pisk det i den varme sauce, som ikke må koge.
Smag til og drys lidt esdragon over.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.