Baconbøf, en dejlig ovnret af hakket oksekød, formet til bøffer, svøbt i bacon. Retten serveres med kartofler og grøn salat.
Fløde og tomatpuré i fadet, sørger for den dejligste sauce, der spises som den er, uden jævning. Virkelig god hverdagsmad fra midt i 60erne.
Opskrift : Else Algreen 1964
BACONBØF
400-500 g hakket oksekød
2 kolde, kogte kartofler
4-5 spsk. vand
1 æg
salt
peber
16-20 tynde skiver bacon
1-2 dl fløde
1-2 spsk. stærk tomatpuré
salvie
Kødet hakkes 1 gang. Mos kartoflerne og ælt dem sammen med kød, vand, æg, salt og peber. Form heraf 8-10 bøffer, der hver omsvøbes med et par skiver bacon, der fæstnes med tandstikkere.
Læg bøfferne i et smurt ildfast fad og steg dem i meget varm ovn 250-275 grader i 15-20 minutter. Spæd med fløde og tomatpuré de sidste minutter af stegetiden og drys lidt salvie over fadet.
Servér retten i fadet med kogte kartofler og grøn salat.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.