Til kødretter er det rart med lidt tilbehør enten som syltede ting eller f.eks. en frisklavet salat. Det syntes man også for snart 75 år siden, hvor denne ananas-selleri-nøddesalat blev lanceret af Ida Spies i ugebladet Hjemmet 1931. En ikke ringe del af Idas opskrifter, kan sagtens anvendes i dag. Bl.a. denne gode salat, der for resten også kan serveres som en lille mellemret, hvilket jo er gået ganske af mode i vore dage. Den kan så anvendes som forret under gæstebud i stedet.
Opskrift til 6 personer
ANANAS-SELLERI-NØDDESALAT
6 skiver ananas
6 grønne salatblade
1 kop småtskåren kogt selleri
1/2 kop groft hakkede valnødder
3/4 kop mayonnaise
En ananasskive uden saft lægges på et salatblad, nødder og selleri blandes med mayonnaisen. En spiseskefuld af blandingen lægges på ananassen. Lidt fin karse drysses ovenpå.
Servér salaten som tilbehør til en kødret eller som en forret.
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.