lørdag

KRYDREDE HAMBURGERKOTELLETTER MED ÆRTESAUCE

I 50erne i min barndom var koteletter mest søndagsmad, serveret med brun sauce eller smørsauce  sammen med kogte kartofler eller kogte grønsager.

Vel begyndt på 60erne indgik koteletter i en mangfoldighed af ovnretter, der kom på bordet, direkte fra ovnen. En del af disse opskrifter skyldtes de danske slagterier, som virkelig gjorde meget ud af lanceringen af grisen under navnet "Gris på Gaflen".

Her en virkelig dejlig koteletret af hamburgerkoteletter i fad med fars og en ærtesauce af frosne ærter og creme fraiche.

Opskrift : Grethe Petersen 1987



KRYDREDE HAMBURGERKOTELETTER MED ÆRTESAUCE

4 pæne koteletter af hamburgerryg (ca. 125 g pr. stk.)
olie til fadet

fars

1 dl hakket løg
2 spsk. fransk sennep
2 spsk. snittede friske esdragonblade
3 spsk. mørk farin
50 g blødt smør
4 spsk. friskreven brødkrumme
salt
lidt friskkværnet sort peber

ærtesauce

250 g frosne fine ærter
50 g smør
1 dl creme fraiche 38 %
salt
friskkværnet peber

Rør en fars af samtlige ingredienser og smag den til med salt og peber.

Smør et ovnfast fad let med olie, læg koteletterne i fadet og fordel farsen over koteletterne.

Sæt fadet på midterste ribbe i en 225 grader varm ovn i ca. 20 minutter eller til koteletterne er sprøde og gyldne på overfladen. Sluk for ovnen og lad koteletterne trække i 15 minutter i den slukkede ovn. Lad ovndøren stå på klem, så dampen slipper ud og koteletterne bevarer sin sprøde overflade.

Kog imedens smør og creme fraiche sammen for kraftig varme og smag til med salt og friskkværnet peber. Vend de optøede ærter i denne sauce.

Servér saucen med de optøede ærter vendt i til koteletterne.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.