lørdag

OVNSTEGT PAPRIKAFLÆSK

Vor nationalspise, svinekød tager sig godt ud i denne gamle og dejlige ovnret, ovnstegt paprikaflæsk med ris og kartofler i, der gør sig færdig i ovnen i løbet af en times tid og serveres direkte fra fadet.
Ovnstegt paprikaflæsk serveres med en grøn salat til.

En god, gammeldags hverdagsret, som familien vil syntes om. Der er en del Gris på Gaflen opskrift over den.

Opskrift : Else Algreen 1964


OVNSTEGT PAPRIKAFLÆSK

500-600 g stribet flæsk
2-3 grønne peberfrugter
1-2 løg
2-3 kartofler
salt
hvid peber
paprika
hakket persille
4-5 tomater
1 - 1 1/2 dl ris
1-2 dl vand eller suppe

Skrab flæsket, skær det i skiver og fjern sværen (køb kødet færdig i skiver, det ligger i enhver kødmontre). Skær kødet i grove strimler.
Rens peberfrugterne for kerner og mellemvægge og snit dem i strimler. Pil løgene og skær dem i skiver, brun flæsk og løg og tilsæt lidt ekstra fedtstof, hvis kødet er magert.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver, læg dem i gryden sammen med peberstrimlerne og lad det hele svitse igennem ved ikke for stærk varme. Smag til med salt, peber og paprika og drys med persillen.

Dæk bunden af et velsmurt ildfast fad med tomaterne, der er skåret i snitter, strø halvdelen af risene over og læg flæsk og grønsager ovenpå. Drys resten af risene over og dæk med resten af tomatsnitterne. Tilsæt vand eller suppe, mængden beror på fadets størrelse, hvor fedt flæsket er og hvor saftige tomaterne er.
Læg låg eller aluminiumsfolie over.

Sæt fadet i ovnen ved ca. 200 grader, ca. 1 time.

Servér ovnstegt paprikaflæsk med en skål grøn salat til.

VELBEKOMME

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.