Buddingen er gammeldags og smager rigtig dejlig, serveret kold. Den kan tilsættes hakkede mandler, om man vil, det gør den ekstra dejlig. Sluttelig sprøjtes med flødeskum til pynt.
Gengivet ordret fra Maizenas lancering af desserten i en gammel pjece, der i sin tid blev udleveret til husmødrene hos købmanden.
NEGERPIGENS DRØM
1 liter mælk
40 g kakao
40 g maizenamel
mandler
100 g sukker
2 dl piskefløde
Her er en chokoladebudding med hakkede mandler, lavet som et lyn, elsket af alle børn og ideel til gæster.
Bland maizena, kakao og 1/3 af mælken, medens resten af mælken sættes over ilden. Hæld det kolde i det varme, giv det et opkog, sluk under gryden og tilsæt æggeblommerne, der er rørt godt med sukkeret, til man har - en god samvittighed ! Til sidst kommes hakkede mandler i - så mange De har lyst og råd til.
Buddingen stivnet i en vædet form, vendes når den er kold og pyntes med flødeskum gennem sprøjtetøllen, så den ligner en konditoris drøm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.