mandag

FYLDTE PANDEKAGER ANNO 1916

De fleste elsker pandekager, tykke eller tynde med sukker eller syltetøj, det skal der ikke herske tvivl om.

I 1916 for knap hundrede år siden, var man også glad for pandekager og anvisning herpå var at finde i ugebladet Hjemmet, udgivet 8. April 1916. Opskriften på fyldte pandekager kunne tilskrives frøken Jensen. En lidt usædvanlig måde at servere pandekager på i forhold til den vi kender.
 
Vi skal huske på, at det var lige midt i 1. Verdenskrig. Frøken Jensen, ja hende med kogebogen, var i lighed med Kirsten Hüttemeier, ud over at være kogebogsforfatter også madskribent på et ugeblad. Derudover besvarede hun læserbreve omhandlende emner om mad.
Frøken Jensen døde i 1924.

Der er så mange opskrifter på pandekagedej. Her må man vælge sig en af dem og bage en portion tynde pandekager og så ellers følge Frøken Jensens anvisninger, der faktisk er enkle.


FYLDTE PANDEKAGER ANNO 1916

almindelige, bagte, tynde pandekager
frugtmos
æg
stødt brød (rasp)
palmin til kogning
melis

Almindelige bagte, tynde pandekager, bredes ud og belægges med abrikosmos, æblemos eller lignende. Pandekagerne sammenrulles fast og rullen skæres over en gang på tværs, altså i to dele, som vendes i æg og i stødt brød. Koges i palmin til de er smukt brune.

De fyldte pandekager serveres meget varme, bestrøede med melis.


søndag

TOMATBØF

Tomatbøf, stegt lækre brune på panden, dækket af gyldne stegte løg og serveret med kartoffelmos eller kogte kartofler er endnu en ret fra krigens tid, hvor kødløse dage ikke var noget særsyn.

Kartoffelmosen er selvfølgelig bedst hjemmelavet, men skal maden på bordet i en fart, kan mos fra pose anvendes. Smag den eventuelt til med lidt ekstra smør og salt.

På en kødløs dag, kunne tomatbøf sagtens accepteres i min husholdning.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1943


TOMATBØF

ikke for modne tomater
salt
peber
mel
smør til stegning
rigeligt snittede løg
smør til stegning

Ikke for modne tomater skæres i tykke skiver, der drysses med salt og peber, vendes i mel og steges lysebrune i hedt smør på panden. Når de er godt brune, tages tomatskiverne op på et fad.
Rigeligt snittede løg steges på panden i lidt smør. Når de er møre og gyldne, kom da det smør, tomaterne er stegt i, ved og det hele hældes over tomaterne.

Servér tomatbøf med en god kartoffelmos eller kogte kartofler til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

SOMMERFRIKASSÉ UDEN KØD

Denne dejlige sommerfrikassé uden kød er fra det herrens år 1943, lige midt i krigens tid. Der er noget praktisk og sparsomt over retten, da kød og i øvrigt mange andre råvarer var rationeret dengang.

For øvrigt kan frikasséen sagtens spises uden kød og så skal den serveres i en dyb tallerken. Lige til en varm sommerdag, hvor appetitten ikke er på sit højeste.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1943


SOMMERFRIKASSÉ UDEN KØD

nye kartofler
nye gulerødder
1 blomkålshoved
nye ærter
evt. nye bønner
vand til kogning

1 spsk. smør
1 spsk. mel
ca. 1/2 liter urtesuppe

Skrab grønsagerne rene og skær dem i ikke for små stykker. Er kartoflerne ikke usædvanlig store, forbliver de hele.
Sæt alle gemyserne over at koge, kun dækket af vand. Lad dem koge møre, det tager ca. 20 minutter.

Bag en ikke for tynd sovs op af smør, mel og urtesuppe. Når den er gennemkogt, kom da rigeligt med friskhakket persille i sammen med de kogte urter.

Servér retten, drysset med persille i dybe kartofler.

VELBEKOMME

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

STUVEDE CHAMPIGNONER

Champignons er så anvendelige til mange ting og det havde man også blik for, ser vi godt 50 år tilbage.

Stuvede champignoner f.eks, kan serveres på ristet brød eller smørristes på en pande. De kan fyldes i tarteletter eller i små postejer bagt af butterdej eller anvendes i omeletter.
De egner sig som varm ret til frokost og som en forret. Mulighederne er mange.

Opskrift : Husholdning Land og By 1961


STUVEDE CHAMPIGNONER

1/2 kg friske champignoner
50 g smør
1 dl piskefløde
salt
1 knsp. hvid peber
saft af ca. 1/2 citron

Det nederste stykke på stokken af svampene skæres af med en skarp kniv. Derefter børstes svampene én ad gangen med en blød børste, idet de holdes under rindende vand. De lægges efterhånden til afdrypning i en sigte. Grove champignoner kan befries for lameller, er man særlig kritisk.
Svampene skives på en æggedeler eller skæres i 4 dele på langs.

På en pande varmes smørret, til det er let gyldent, heri hældes svampene. Der omrøres med paletkniv og svampene svitses ca. 5-10 minutter, hvorefter fløden tilsættes. Er sovsen tynd, kan den indkoges lidt længere eller der kan tilsættes en anelse kartoffelmelsjævning. Stuvningen skal ikke være for jævn. Tilsmages med salt, peber og citron.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

HERRERET

En nem gammeldags middag til familien er denne herreret, bestående af kogte kartofler, hakket skinke, kogte løgringe og mælkesovs.

Retten arrangeres i et gratinfad of gøres færdig i ovnen på 20-40 minutter.

Opskrift : Husholdning for land og by 1961


HERRERET

1 del kogt, hakket skinke
2-3 dele kogte, skivede kartofler
kogte løgringe efter skøn
1 - 1 1/2 dl hvid mælkesovs

lidt smør eller margarine
salt
peber

Kartofler, skinke og løg lægges lagvis i et gratinfad og hældes over med sovsen, som først er tilsat salt og peber efter smag.
På toppen drysses rasp og smørklatter lægges på.

Bages i ovnen 20-40 minutter, eftersom sovsen har været varm eller kold.


VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

tirsdag

SOLBÆRGELÉ-MARMELADE

En god kraftig solbærmarmelade som denne solbærgelé-marmelade, smager vidunderligt på et stykke brød, men den er også formidabel til den varme mad, - især oksestegen.

Der er ikke mange ingredienser i marmeladen, men rigelige mængder sukker og 1 liter vand pr. kg bær.

Opskrift : Husholdning for Land og By 1961


SOLBÆRGELÉ-MARMELADE

1 kg solbær
1 liter vand
2 kg sukker

Bær og vand koges sagte under låg ca. 20 minutter. Sukkeret tilsættes og kogningen fortsætter endnu i ca. 10 minutter.

Syltetøjet hældes straks på glas og bindes til.

Først efter 2 måneder er det stift og kan anvendes som marmelade.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

mandag

HYBENSAFT

En rigtig C-vitamin bombe til forårsmånederne, hvor vi længes efter solskin og sommer, er denne gammeldags hybensaft.

Vi er i hybensæson, tag familien med i naturen og pluk vilde hyben til gemmerne. Der er ikke så meget arbejde med rensningen, idet kun blomst og stilk fjernes.

Opskrift : Husholdning for Land og By 1961



HYBENSAFT

vilde hyben

lage

1 spsk. konserveringsvæske
10 g citronsyre pr. liter koldt, kogt vand

Vilde hyben renses for blomst og stilk, skylles, fyldes på små glas eller flasker og overhældes med en lage af 1 spsk. konserveringsvæske og 10 g citronsyre pr. liter koldt, kogt vand.
Bør af hensyn til hybens store C-vitaminindhold så vidt muligt opbevares under lufttæt lukke, f.eks. i sylteglas eller vidhalsede flasker, lukket med paraffinlåg eller i henkogningsglas lukket med damp eller vinsprit.

Efter nogle måneders henstand kan den overordentlig C-vitaminrige saft bruges til drikkebrug som C-vitaminkilde i forårsmånederne.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS


søndag

JÆGERMESTERENS AGURKER


Her en nem og god opskrift på små, grønne agurker, syltet klar til at spise efter 14 dage.

Jægermesterens agurker opbevares i sylteglas eller i krukker.

Opskrift : Mesterkok Richardt Oest-Larsen



JÆGERMESTERENS AGURKER

små grønne agurker
kogende vand
stærk, kold saltlage

endelig lage

1 liter eddike
150 g sukker
lidt pillede løg
hel peber
1 stk. peberrod

De små grønne agurker lægges i en krukke og overhældes med kogende vand, hvormed de står i 10 minutter. Derpå hældes vandet fra og en stærk, kold saltlage hældes på. Med denne saltlage står nu agurkerne i 3 døgn, hvorpå lagen hældes fra.

En lage koges af 1 liter eddike, 150 g sukker, lidt pillede løg, hel peber og 1 stk. peberrod. Når lagen er kold, hældes den over agurkerne.

Efter ca. 14 dage er agurkerne klar til at spises.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

RÅSYLTEDE JORDBÆR

Talte med veninde fra skoletiden forleden. Vi stod foran supermarkedets jordbærbakker med jordbær, der ikke bare så godt ud. De smagte også dejligt sødt af jordbær, kunne veninden anbefale.

Jeg lod mig overtale og købte nogle bakker. Der er jo mange muligheder med jordbær, men her var sagen hurtig afgjort. Venindens mor havde i fordums tid haft for vane, om sommeren at råsylte jordbær, som så i løbet af vinteren, blev anvendt til desserter. Bl.a. sammen med flødeskum i kræmmerhuse.
Krukken skulle have været helligbrøde at forgribe sig på.

Så skulle vejen til råsyltede jordbær været banet. Der er lige en lille, meget interessant detalje. Veninden kunne oplyse at hun huskede, moderens råsyltede jordbær ikke bare var søde og dejlige, de skulle have været nærmest seje, med en himmelsk smag af jordbær.

Som sagt, så gjort . .

Har fundet en gammel opskrift på råsyltede jordbær af Mesterkokken Richardt Oest-Larsen.


RÅSYLTEDE JORDBÆR

Bærrene skylles og knuses let i en krukke, hvorpå de blandes med 250 g melis og 2 g opløst benzoesur natron pr. 1 kg bær.
Der røres i blandingen til sukkeret er smeltet, hvilket tager ca. 20 minutter.
Derpå bindes krukkerne til med pergament og opbevares på et køligt sted.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

SOMMERSALAT

Sommersalat er jo et vidt begreb, da den findes i adskillige varianter. Her én med asparges og kartofler, jeg ikke mindes at have stiftet bekendtskab med før.

Opskrift : Husholdning for Land og By 1961


SOMMERSALAT

1 flødeost
4-5 spsk. fløde
2 spsk. ymer eller kærnemælk
salt
sukker

rå agurk
rå asparges
kogte kartofler
evt. radiser

Absolut frisk flødeost røres op med tyk fløde, evt. sur ymer eller kærnemælk. Smages til med salt og sukker.
Som fyld anvendes rå asparges, rå agurk, kogte nye kartofler, - alt sammen skåret i små firkanter.

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS