Roastbeef med helstegte løg, serveret med ovnbagte kartofler og en skål grøn salat, er et hit tilbage fra 6oerne.
Ikke at forstå, roastbeef nogensinde har været hverdagsmad, det er kødet alligevel for dyrt til. Her er brugt oksefilet. Klump og inderlår er også brugbart.
Stegen kan også serveres kold med kold kartoffelsalat eller ovnbagte kartofler og en mayonnaisesalat med grønsager.
Opskrift : Ellis Tardini 1968
ROASTBEEF MED HELSTEGTE LØG
1 1/2 kg oksefilet
3 TSK. salt
1/2 tsk. hvid peber
100 g smør eller margarine
1 kg mellemstore løg
Beregn 150-200 g filet pro person. Gnid kødet med salt og peber. Brun fileten i fedtstoffet. Steg den i 25-35 minutter, alt efter, hvor rød den skal være. Vend stegen nogle gange under stegningen.
Pil løgene og kog dem i ca. 10 minutter. Steg dem derefter møre i smør eller margarine på panden under låg. Der kan evt. tilsættes sukker som til brunede kartofler.
Lad kødet hvile 5 - 10 minutter, før det skæres i tynde skiver.
Stegeskyen sies og serveres, som den er.
Servér roastbeefen med de stegte løg, den siede sky samt ovnkartofler og en skål grøn salat.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
lørdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.