Farsmad behøver ikke kun være hverdagsmad. - Lidt spændende tilberedt, serveret med et godt tilbehør, kan der blive en udmærket søndagsmiddag ud af det. Skinketimbale er ikke en hurtigret, den kræver tilberedelse og forkælelse.
Fars er både nemt og rimeligt i pris og voldsom taknemmelig, at have med at gøre. De gamle kogebøger har et utal af spændende farsretter, som nu denne skinketimbale fra midt i 60erne.
Kødet må være hakket mange gange, så det er ganske finthakket.
Opskrift : Else Algreen 1964
SKINKETIMBALE
300 g skinkesmåkød
200 g røget skinke
panade
1 1/4 dl mel
2 1/2 dl vand
50-60 smør eller margarine
3 æggeblommer
1 1/2 dl tynd fløde
salt
hvid peber
salvie
2 æggehvider
1 1/2 dl piskefløde
Kød og skinke hakkes fint (6-8 gange). Pisk mel og vand sammen til panaden og bring det i kog under stadig piskning. Lad det koge nogle minutter og køl det så af.
Når panaden er koldt, stødes fars, smør eller margarine og panade godt sammen, til massen er ensartet og smidig.
Rør æggeblommer og krydderier i fløden og rør blandingen i farsen, lidt ad gangen. Skal timbalen være rigtig fin, passeres den færdige fars gennem en sigte. Til sidst piskes æggehviderne til hårdt skum, fløden piskes og hviderne vendes heri. Blandingen kommes i farsen, lidt ad gangen under kraftig omrøring. Smag farsen godt til.
Fyld farsen i en velsmurt, stor form, der ikke må være over 3/4 fyldt.
Dæk formen til med et dobbelt lag aluminiumsfolie, sæt den i kogende vandbad og kog den i god ovnvarme (ca. 225 grader) i ca. 1 time.
Vend timbalen ud af formen og servér den med smørkogte grønsager, pommes frites og ristede eller stuvede svampe eller svampesovs.
VELBEKOMME
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.