En gryderet med hundrede år på bagen ses ikke ofte, men her er en med løg og oksekød. Retten serveres med kogt makaroni, kartoffelmos eller ristet franskbrød.
Når der står brunes i klaret, er det blot afsmeltet oksefedt, der lige så godt kan erstattes med margarine.
I vore dage står vist ikke mange husmødre med afsmeltet oksefedt (talg).
Med hensyn til stegekasserollen, vælg en pæn stegegryde, der kan tåle at ses på bordet og læg så løgene tilbage i gryden i stedet for.
Opskrift : Husmoderens håndbog - Agnes Werner
KOGT ELLER STEGT OKSEKØD MED HELE LØG
2 håndfulde ensartede, ikke for store løg
klaret eller margarine til stegning
oksekød, skåret i skiver
mel
margarine
sky
bouillon
nogle skefulde fløde
To håndfulde ensartede, ikke for store løg pilles og steges i rigeligt klaret eller margarine i en stegekasserolle. De tages derefter op og holdes varme.
Oksekød, skåret i skiver, lægges i kasserollen og brunes lidt. Mel strøes i margarinen og omrøres med det brunede kød, spædes op med sky, bouillon og nogle skefulde fløde, om man har. Kog til retten jævner.
Hæld da op på et fad og garner med løgene om kanten.
Servér retten med kogt makaroni, kartoffelmos eller ristet franskbrød.
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.