Appelsin marineret nakkekam, dette dejlige, møre stykke kød, er perfekt at supplere med til ribbenstegen, svinekammen, skinkestegen og andre af vore traditionelle stege i juletiden.
Det gode nakkekød skal bade et døgn i julens smage og krydderier. Appelsin, citron, sennepskorn, koriander, nellike, kardemomme og allehånde.
Appelsin marineret nakkekam serveres med æblemos, smagt til med reven peberrod.
Opskrift : Søren Gericke
APPELSIN MARINERET NAKKEKAM
1 1/2 kg nakkekam uden svær
2 1/2 dl æblejuice
salt
krydderblanding
2 appelsiner (gerne blodappelsiner)
1 citron
2 spsk. hele sennepskorn
1 spsk. hel koriander
5 hele nelliker
3 hele kardemommekapsler
3-4 hele allehånde
200 g farin
150 g salt
Skær appelsiner og citron i små terninger med skallen på. Knus krydderierne i morter og bland alle tingene til krydderblandingen sammen.
Læg noget af krydderblandingen i et fad med kødet over. Kom resten af krydderblandingen over og gnid det let ind i kødet. Lad kødet trække 1 døgn i køleskabet og vend det flere gange undervejs.
Skrab nu det meste krydderblanding af kødet og læg det i et ovnfast fad. Hæld æblejuice og 2 dl vand ved kødet.
Steg kødet i ovnen ved 180 grader i ca. 1 1/2 time.
Skær kødet i pæne skiver og servér det med æblemosen, smagt til med peberrod.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.