Nu skal vi til se på julemad fra de gode, gamle dage, blot skal denne morsomme ret, flyvende Jacob, som er svensk og her præsenteret af Kirsten Hüttemeier, lige have lov, at komme til orde først.
Flyvende Jacob er med Kirsten Hüttemeiers ord, - himmelsk.
I en lang årerække påtog Kirsten Hüttemeier sig at give gratis råd til læserne i Familie Journalen. Det foregik dels pr. telefon hver mandag nogle timer og hver torsdag og dels i læserbrevkasse i bladet. Det kunne i sig slev være ganske vanskeligt, at komme igennem, hvorfor det af og til var nødvendigt, at bestille nummeret i Jylland hos Noteringen og i resten af landet hos Rigstelefonen.
Specielt omkring højtiderne, var der pres på linjen. Nogle af svarene havnede i bladet, som nu dette, hvor Hüttemeier blev spurgt, om hun kendte denne ret. Den havde hun ikke mødt før, men efter konference med en kollega i Göteborg samt granskning af det svenske madblad, "Alt om Mat", blev sagen opklaret. Det viser, at hun var parat til at gå langt, for at hjælpe.
Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1976
FLYVENDE JACOB
2-3 færdigkøbte grillkyllinger
salt
peber
bananer, flåede
4 dl piskefløde
2 1/2 dl tomatchilisovs
sprødstegt bacon
saltede jordnødder
Udben de grillstegte kyllinger og læg kødet i et ildfast fad. Drys med en smule salt og peber. Læg bananerne, der er flået, flækkede og delt på midten over kødet, der dækkes med fløde, pisket til skum, tilsat tomatchilisovs.
Gratineres i ovnen ved 225 grader i 20 minutter.
Steg tynde baconskiver sprødt og klip det i strimler, når det er stegt. Drys bacon en over kyllingen sammen med salte jordnødder.
Servér flyvende Jacob med løse, kogte ris til.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS
onsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.