tirsdag

GAMMELDAGS BRØDBOLLER

Gammeldags brødboller er slet ikke så dårligt endda. Prøv dem på suppen som erstatning for de hvide melboller, de fleste anvender som suppefyld.

En fordel er det, en dag, der er en rest daggammelt franskbrød til overs. Brødet afskorpes og rives groft, før det blødes ud i mælken.

Disse boller anvendte man i gammel tid i suppen, når der skulle være fest.

Opskrift : Else Overgaard Andersen 1945


GAMMELDAGS BRØDBOLLER

250 g afskorpet franskbrød
lidt mælk
100-125 g smør eller margarine
4-5 æg
salt
en anelse sukker

Brødet udblødes ca. 1/2 time i lidt varm mælk, stødes godt ud med en træske og bages over svag varme, til væsken er fordampet. Smørret tilsættes og dejen bages sammen, til den slipper ske og gryde. Straks røres de sammenpiskede æg i, lidt ad gangen. Salt og en anelse sukker røres i.

Form bollerne med en ske og kom dem nogle stykker ad gangen i en gryde med kogende let saltet vand. Kog bollerne op og tag dem af med en hulske.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.