Kotelet á la Nelson, - koteletter er taknemmelige, når middagsmaden skal på bordet. Der er så uendelig mange muligheder i de gamle opskrifter med koteletter igennem de sidste 50-60 år, som stegeretter eller som ovnretter med forskelligt tilbehør til.
Denne har dog 70 år på bagen.
Skal det være skaftkoteletter eller skal det være koteletter uden ben. De fedtmarmorerede uden ben, skåret af nakkefileten, er der mest smag i og så egner de sig så fortrinligt til ovnretter.
Opskrift : Else Overgaard Andersen 1945
KOTELET Á LA NELSON
1 - 1 1/2 kg koteletter
30 g smør eller margarine
35 g flormel (hvedemel)
1 1/2 dl fløde eller mælk
2 æg
salt
peber
revet løg
revet ost, ca. 25 g
rasp
50 g fedtstof til stegning
Koteletterne behandles som sædvanligt, brunes let i fedtstof på panden og lægges i en bradepande.
Smør og mel afbages med mælken, tilsættes ost og de sammenpiskede æg (lidt ad gangen), smages til med løg og krydderier.
Afbagningen fordeles på koteletterne og lidt rasp sigtes over.
Sættes ca. 10 minutter i en god varm ovn, til de er lysebrune, og afbagningen bagt igennem.
Serveres med brunet smør eller sky (pande og bradepande koges af, franske kartofler og kogte grønsager.
VELBEKOMME
Har panden ikke træhåndtag, kan den sættes i ovnen i stedet for bradepanden.
VI BAGERGAMMELDAGS
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.