Efter et par dage med den mest vidunderlige labskovs, har jeg nu besluttet mig for næste gang, at prøve kalvekød til en kalvelobescoves i stedet for oksekød, som jo ellers er dejligt.
Det lidt specielle ved retten er, at den er drysset med ristede bacontern.
Til det skal der bruges lyst, fedt kalvekød, som ikke behøver at være helt skært kød.
Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1943
KALVELOBESCOVES
lyst, fedt kalvekød
4 store snittede løg
4 laurbærblade
3/4 kg skrællede kartofler
vand
baconskiver i tern
rigelig hakket persille
Kødet skæres i terninger, kommes i en gryde med 4 store, snittede løg, 4 laurbærblade samt 3/4 kg skrællede kartofler, der er skåret i skiver. Kom så meget på, at det knapt dækker og bring det i kog. Husk at lægge låg på gryden. Når det koger, skru da ned til lille blus og lad det småkoge, til kødet er mørt (ca. 1 time). Kartoflerne skal helst koge helt ud, så retten, når den er færdig, er en tyk mos.
Tag nu baconskiver, skær dem i terninger og rist dem på panden.
Anret lobescowsen i et dybt fad, drys de ristede baconterninger over samt rigeligt hakket persille.
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.