Frøken Jensen bemærker, at det er en billig dessert. Det har haft stor betydning dengang, men betyder vel næppe noget i vore dage.
Her henvender hun sig direkte til læserne med sine opskrifter og hvad der følger med af gode råd og anvisninger.
Opskriften er gengivet nøjagtig.
ÆGGEHVIDE-SNE
6 blade husblas
1/4 liter kogende vand
2 meget stiftpiskede æggehvider
175 g stødt melis
saft af 2 citroner
Evt. kandiserede violer
Opløs 6 blade husblas i 1/4 liter kogende vand og afkøl denne opløsning fuldstændig, forinden den blandes i 2 meget stiftpiskede æggehvider. Piskningen fortsættes nu uafbrudt, medens lidt efter lidt 175 g stødt melis samt den udpressede saft af 2 citroner piskes deri. Man regner at hviderne kan piskes 1 time, thi jo længere der piskes, desto større bliver portionen på grund af den megen luft, der samler sig i skummet.
Spises så snart den er færdig med en kold vanilje- eller mandelcreme.
Sneen kan også serveres i glas på fod, champagne- eller rødvinsglas, og bestrøes med kandiserede violer. Endelig kan den gives på asietter, kulørte marengs garnerer da sneen, hvis ikke isbrød stikkes i anretningen. (Opskrift på VI BAGER GAMMELDAGS).
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.