mandag
SVINEKOTELETTER I FESTLIGE OMGIVELSER
Da vi nu er godt i gang med gammeldags koteletopskrifter, skal disse svinekoteletter i festlige omgivelser ikke mangle.
Det er en ovnret, der i løbet af en times tid, gør sig færdig i ovnen.
De friske ærter kan erstattes med frosne ærter, der lige er tøet op (må ikke koge).
Serveres direkte fra fadet med kuvertbrød til.
VELBEKOMME
Opskrift : Gunna Agersted 1952
SVINEKOTELETTER I FESTLIGE OMGIVELSER
6 - 8 svinekoteletter
50 g smør / margarine
3/4 dl vand eller suppe
250 g bælgede ærter
250 g asparges
250 g champignons
ca. 100 g smør
1/4 tsk. karry
Svinekoteletterne brunes på panden og drysses med salt og peber.
I et ildfast fad med låg lægges ærter i bunden, derpå koteletter, overhældt med afkog fra panden, såde rengjorte asparges og champignon, der er skåret i mindre stykker, og så igen koteletter og ærter.
Imellem lagene drysses ganske lidt salt, peber og karry og nogle smørklatter (ca. 100 g smør), fordeles. Karrysmagen skal kun lige anes.
Sæt låget på og sæt fadet i en varm ovn ca. 1 time.
Serveres med kuvertbrød til.
VELBEKOMME
Mormors Juleopskrifter
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.