tirsdag

JORDBÆRFROMAGE

Jordbærfromage, pyntet med jordbær og flødeskum og serveret med små makroner til, er en fortryllende sommerdessert fra de gode gamle dage.

Anvend eventuel nogle skårne mandler i fromagen, når den skal være ekstra god og gem nogle af de fineste bær til at pynte fromagen med.

Når der står, at æggeblommerne skal piskes et kvarter, betyder det, at der skal piskes en tyk, hvid æggesnaps, der ikke knaser af sukker, så længe det nu tager at piske sådan en.

Opskrift : Karen Overgård-Petersen 1952

 
JORDBÆRFROMAGE

3 æggeblommer
65 g sukker
300 g flødeskum
4 blade husblas
225 g friske jordbær

Æggeblommerne piskes med sukkeret et kvarter, tilsættes den smeltede husblas og flødeskummet. Når fromagen begynder at stivne, lægges den halve creme i bunden af en glaskål. Herefter jordbærrene, der er drysset med sukker, eventuelt lidt skårne mandler. Resten af cremen hældes over.

Pynt fromagen med et gitterværk af flødeskum og enkelte smukke jordbær.

Server jordbærfromagen med små makroner til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.