torsdag

SVENSKE WIENERSCHNITZLER



Svensk wienerschnitzel, panerede og stegt på panden, pyntet med små toppe af fintskåret kogte og syltede rødbeder og lageagurk. Hertil skysauce, hvide kartofler og revet peberrod.

Skært kalvekød udgør schnitzlerne, der er en fin gæste- eller søndagsmiddag.

Opskrift : Sigrid Lillelund 1952


SVENSK WIENERSCHNITZEL

ca. 750 g skært kalvekød
Æg
Rasp
fedtstof til stegning
salt
peber
ca. 8 tsk. fintsnittet rødbede og do. lageagurk
1 stk. reven peberrod

Skær kødet ud i ensartede stykker, bank dem papirtyndt ud, puds dem af, så de er ensartede. Paner kødet og steg i hedt fedtstof et par minutter på hver side.

Ret schnitzlerne an på et varmt fad. Pynt med små toppe af fint skåret kogte syltede rødbeder og do. lageagurk.
Server svenske wienerschnitzler med skysauce, hvide kartofler og revet peberrod.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.